Matchmaking bliver ofte bygget på personlige kontakter og gode netværk. VE-Nets strategi for matchmaking har fra starten været kontaktskabelse i indsatsgrupperne og via arrangementer og konferencer.
Matchmaking udføres løbende på baggrund af arbejdet i indsatsgrupperne Andengenerations fjernvarme, Biomasse til energiformål, Sol-el, Transport og Demonstratorier, hvor der er blevet skitseret udviklingsbehov for teknologiområdet. Grupperne har gennemført diskussioner og analyser og via indbyrdes oplæg fået afdækket nye samspilsmuligheder og oplevet ny synergi. VE-Net udvikler løbende nye indsatsgrupper, hvor der for tiden etableres grupper bl.a. for Gasformig energi.
VE-Net har i disse grupper bl.a. bidraget ved at kunne tiltrække flere interessenter og yde faglig og organisatorisk bistand. Dette har været en forudsætning for, at gruppernes arbejde har ført til konkrete resultater eller i det videre forløb vil kunne give anledning til nye projekter – enten udviklingsorienterede eller rettet mod etablering af grupper bag nye demonstrationsprojekter.
VE-Net har udført og udfører løbende en overvågningsrolle omkring informationer om danske og EU støtteprogrammer til teknologiudvikling og demonstration. Dette dækker screening af relevante F&U programmer inden for energiområdet og matchmaking med forskere og virksomheder nationalt og internationalt. VE-Net orienterer løbende via sin hjemmeside omkring energirelaterede støtteprogrammer, agerer katalysator for projektidéer og fungerer som genvej til forskningsviden, der kan udvikles kommercielt i virksomheden.
Derudover har VE-Net designet en ny Access database, der er under videreudvikling, således at det vil være muligt at målrette services til SMV’erne i netværket og være et instrument til partnersøgning ifm. danske og EU-projekter. VE-Net ser en rolle i at etablere databasen godt og være drivere i den danske indsats og dernæst systematisere databasen på europæisk niveau.
Der har desuden været kontakter til flere danske ambassader, som VE-Net vil udvikle mulighederne for samarbejde med. VE-Net har tilsluttet sig EU-netværket ”Sustainable Energy Europe” for at åbne for udveksling af erfaringer og idéer med andre europæiske virksomheder og forsknings- og videninstitutioner.
VE-Net har samlet nedenstående liste over eksisterende matchmaking initiativer for energirelaterede virksomheder og forsknings- og videninstitutioner, som kort er beskrevet på de følgende sider, herunder hvordan initiativerne kontaktes, og hvilken målgruppe initiativerne retter sig mod.
VE-Net har desuden mange kontakter til såvel virksomheder som forskningsinstitutioner.
Forskerkontakten AU
Forskerkontakten SDU
Teknologiformidling
AAU Matchmaking
Væksthus+
Enterprise Europe Network

